Jeg er en gammel troubadur.
Som ikke dur til nogen ting.
Jeg rejser vidt og bredt omkring.
En underlig figur.
Jeg synger mine viser små,
for den som gider høre på.
Min enkle livs filosofi
har denne melodi.

Du ka ? ingenting ta med dig
når du går.
Næ, du ka´ ingenting ta med dig
når du går.
Du behøver ingen skillinger,
når du ved porten står.
For du ka´ ingenting ta´ med dig
når du går.

Måske er du den rige mand.
Der samler i en pengepung.
Skønt den er trin og tyk og rund,
så ta ?r du hvor du kan.
Din pengekiste er din gud.
Men så en aften får du bud.
Det guld du levede livet for;
hvad hjælper det dig så!

Du ka ? ingenting ta med dig
når du går.
Næ, du ka´ ingenting ta med dig
når du går.
Du behøver ingen skillinger,
når du ved porten står.
For du ka´ ingenting ta´ med dig
når du går.

Jeg er en fattig troubadur,
der rejser vidt og bredt omkring.
Jeg ejer ingen verdens ting
af visdom og kultur.
En enkelt ting har jeg dog lært;
at magt og rigdom tynger svært.
Så du som tror på guld og magt,
husk på, hvad jeg har sagt

Du ka ? ingenting ta med dig
når du går.
Næ, du ka´ ingenting ta med dig
når du går.
Du behøver ingen skillinger,
når du ved porten står.
For du ka´ ingenting ta´ med dig
når du går.