– Niels Skousen & Peter Ingemann
Herfra Hvor Vi Står 1971

Tilføjet af Jon.
jon-toft@jubii.dk

Det sår’n en regnfuld eftermiddag I oktober
Ved vinduet der sidder Isabel
Hun tænker på ham der altid er derude
Hun tænker p ham der altid tænker på sig selv
Hun sidder alene i stuen og lyset falder skråt ind
Så mange forskellige følelser der strides i hendes sind

OmkvæD:
[Det’ bare dig vi venter på Isabel.
Der er ikke noget der begynder før du kommer
Det’ bare dig vi venter på Isabel
Når mørket falder på.]

Af og til så ser hun nervøst på uret
Og rejser sig og går lidt rundt
Hun er ikke bange for døden specielt
Hun er kun bange for noget der gør ondt

Indenfor er der blomster og uden for lyden af skud
Hun ved ikke selv hvad hun tænker, men hun tænker på at gå ud.

[OmkvæD]

Så tager hun en bog ned fra hylden
Og slår op et tilfældigt sted
Der står at intet menneske i verden
Intet menneske kan gøre hende fortræd

Og så kaster hun et sidste blik På alt det hun lader blive hvor det
Hun går ud af sit hus, hun går ud i det blæsende vejr.

[OmkvæD]

Isabel skrår gennem parken
Der møder hun en gammel mand på sin sti,
Han standser hende og siger jeg synes
Jeg hørte sådan en susen da du gik forbi

Over alt bliver det nu nat men så bagefter kommer solen frem
Og nu i denne nat kommer du helt sikkert hjem.

[OmkvæD]

Et sted der’ der en flok der har taget et menneske
Og sat sig for at de vil se ham lide.
Isabel hun træder midt ind i kredsen
Isabel hun stiller sig ved hans side

Og så spørger hun dem hvorfor, og spørger dem en for en
Og endnu en gang så er der ingen der tør kaste den første sten.

[OmkvæD]

Så går de af sted gennem natten
Går de af sted under de dryppende træer
Så spørger han hende hvorfor gik du ud
Hvorfor gik du ud og fandt mig her?

Hun ler, det var ikke noget med dig, og ikke om hvor du stod
Der hvor mørket er tættest dukker lyset frem og det var det sted jeg gik hen imod.

[OmkvæD]

– Niels Skousen & Peter Ingemann
Herfra Hvor Vi Står 1971

Tilføjet af Jon.
jon-toft@jubii.dk

Mod sønden der star en herlig mand.
Knud Hertug er hans navn.
Han lod sit unge liv for svig.
Det voldte os så stort et savn.

Omkvæd:
[Sol stå op,
Sol gå ned,
Vi længes efter fred.]

Han ridder ud om morgenen
Han ridder så langt over land.
Han ser til de store, han ser til de små
Han skærmer den fattige mand.

[Omkvæd]

I Roskilde der sidder Kong Niels af Danmark
Han er en gammel mand
Hans fod er langsom, hans smil er varmt
Han holder det ganske land

[Omkvæd]

Kong Niels han har en søn, en fyr med det lyseste sind
Så bred og med så stærk en arm
Ung Magnus Nielsen, Danmarks blomst,
Kvinderne ser langt efter ham.

[Omkvæd]

Knud han har så stærk en hær
Han leder dem over sti
Den onde rammer han som et lyn
Den fangne mand giver han fri.

[Omkvæd]

Fru Inge, hun sidder i borgen
Fra vinduet der følger hun hans færd.
Når regnen den falder, så græder hun med.
Hun har ham så inderligt kær.

[Omkvæd]

Når duggen den falder om aftenen
Så driver den gamle sit spil
Så samles i Danmark alle de falske tunger
De kalder de onde magter til

[Omkvæd]

Så samles alle de falske riddere
Og de kalder Knud for en tyran
Magnus han skal være for os vort skjold
Han er jo lisså god en mand

[Omkvæd]

Så taler de til magnus om hertug Knud
Sådan som falske folk de kan spå
Han griber after din faders trone
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?

[Omkvæd]

Magnus du er jo lige så god en mand
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår
Om julenat på Roskilde Gård
Der giver du Knud hans banesår.

[Omkvæd]

Knud han ridder alligevel ud til Roskilde Gård
For i kongens hal at feste
Men så er Magnusses arm pludselig blevet så svag
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste.

[Omkvæd]

Om natten inden festen er forbi
Ridder Knud ud til Haraldsted Gård
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe
Står der et bud fra Magnus i hans gård.

[Omkvæd]

Magnus kalder dig til møde
I skoven her nærved.
Knus han tøver ikke længe
Han sadler straks sin hest og tager af sted

[Omkvæd]

Cecilie hun træder for hertugen ud
Hun varer ham ad som en moder
‘Min fader dræbtes ved venners svig
Og ligesådan var det med min elskede broder.’

[Omkvæd]

Knus går alligevel for Magnus frem
Han viser ham sin gode tro
Hvorfor mødes vi her i skoven
Hvorfor mødes vi ene her, vi to.

[Omkvæd]

‘Det bliver sidste gang at vi to vi mødes,’ råber Magnus
‘Her bliver ikke noget slag
Og selvom jeg dør i morgen
Så slår jeg dig ihjel i dag.’

[Omkvæd]

Så trak han sit blanke sværd
Og så lagde han hånden på Knud
Og kløvede hans skal ned til det højre øre.
Sådan slog han Knud.

[Omkvæd]

[Fløjte-solo]

[Omkvæd]

Nu er jeg som den enlige mand
Der bygger sit hus på is
Isen smelter bort og huset falder ned
Af skade bliver man vis.

[Omkvæd]

Nu er jeg som det enlige træ
Der står på den vilde hede
Der er slet ingen ly her
Og her blæser vejret al sin vrede.

[Omkvæd]